Borgerindflydelse på Havnens fremtid
-
Borgermedindflydelse og brudte løfter.
Desværre har dagens politikere stadig ikke accepteret, at de er valgt til at arbejde for at opfylde borgernes/vælgernes ønske om hvad der skal gennemføres af tiltag i Haderslev, og det gælder jo ikke blot ”småting” men især også de overordnede rammer for fremtidens Haderslev.Borgermøder
Borgermøder er spild af tid, siger mange borgere, for ”de” gør jo hvad de vil alligevel og de har jo også bestemt det hele i forvejen. Det er hvad man ofte hører fra borgerne, men det værste er dog, at ofte lover politikerne at gå ind for bestemte tiltag for efterfølgende at gennemføre det modsatte. Følgende eksempler dokumenterer desværre dette.Havnen i fremtiden
For snart en menneskealder siden inviterede byrådet til første borgermøde om havnens fremtid og betydning for vor by. Der var vel ca. 10 borgere og 10 politikere, men der var nok heller ikke planlagt flere, for det blev afholdt i et lille nedlagt DLG-kontor på havnen.
Ja, og kommunens forslag var nok heller ikke den store fremtidsvision.Men så pludselig som en stor overraskelse, sprang tre unge borgere op på scenen og fremlagde et fuldt færdigt projekt, det der i dag er blevet til
Skatecity Haderslev, flot.
Det lykkedes, efter mere end 10 års kamp med politikerne. Ja, og på trods af, at De Konservative i sidste
time, fordi det var lige før et kommunevalg, som vanligt vendte 180 rundt på en tallerken, og krævede ”hele skidtet” flyttet op til Stadion. Vanvid, og så skulle der bygges en stribe penthouselejligheder på havnefronten, med plads til mange nye rige gode skatteborgere, der naturligvis var nye konservative stemmer.Gjesing reddede havnen.
Heldigvis havde Borgmester Chr.Gjesing med sin gruppe flertal, og viste mandsmod og vedtog at Skatecity skulle bygges på havnen – tak for det Chr.Gjesing.Havnemiljø i Haderslevs ny bydel.
Havnen med butikker, cafeer og små spillesteder.
En helt ny levende bydel, ja, det var det politikerne lovede os. De sagde nemlig at hvis vi borgere ville acceptere en totalændring fra erhvervshavn til aktivt butiks- og havnemiljø, så ville de love os, at for alle nye bygninger, virksomheder såvel som private boliger, ville der blive krævet, at
underste etage skulle være til små havnebutikker, caféer og spillesteder.Naturligvis var det vor egen fejl, at vi stolede på politikerne, men det er utroligt trist for Haderslev, at Havnen næsten kun blev et luksus-alderdomshjem plus en række kontorbygninger, der alle står tomme efter fyraften.
De mange små havnebutikker og caféer med spillesteder, ja, dem glemte man alt om.
Trist, trist, trist havn.