Tønder Banks konkurs bedrag
-
Følgende indlæg om Tønder Banks Konkurs og om hvordan Tønder Kommune i samarbejde med Sydbank omgår lovens krav og dermed snyder alle de små aktionærer der derfor nu taber enorme formuer, har JydskeVestkysten ikke ønsket at bringe, hvorfor du her får muligheden direkte.
Tønder Banks konkurs slut.
I JydskeVestkysten (JV 1/7) kunne vi læse, at det som forventet og ganske normalt, ikke bliver én krone til alle de små lokale aktionærer og pensionister, der gennem et helt liv har støttet op om det lokale erhvervsliv gennem deres tilknytning til deres lokale Bank.
Dette på trods af at vi også kan læse at andre, som kuratoren, i den grad har skummet fløden. Det slipper han måske godt fra, fordi andre ”skylder” ham en tjeneste.
På det store kreditormøde lige efter konkursen, oplyste jeg som aktionær, at i henhold til loven er det ”kun” op til 750.000- kroner der er sikret når en bank går ned, men i tilfældet Tønder Bank, blev der hurtigt med kurator lavet, en efter min mening, virkelig grov tuskhandel med Sydbank og Tønder Kommune. Efter min personlige mening, en direkte og ulovlig omgåelse af lovens ord.Små investorer og aktionærer snydt af Sydbank
Som jeg oplyste på kreditormødet lå det nemlig sådan, at Tønder Kommune havde hele sin kontante kapital på omkring 450 millioner stående i banken da kassen blev klappet i. Det var naturligvis så alvorligt, at Tønders borgmester omgående satte sig sammen med kurator og direktøren for Sydbank, ren ud sagt for at redde Tønder.Dette blev arrangeret ganske fikst ved at Sydbank af kurator købte alle aktiver i boet, vel at mærke til en meget lav pris, helt nøjagtigt til en underpris på 450 mio, men så på betingelse af at Sydbank som ren returkommission (nej det var ikke det ord de brugte), betalte kommunen de 450 millioner.
På den måde gav jeg på mødet udtryk for at eliten igen havde snydt den lille skatteborger. Men det blev så kurator/dirigent for meget, hvorfor han fratog mig ordet med den begrundelse, at det var ikke var det, kreditormødet drejede sig om.Naturligvis fik jeg oplyst at jeg jo bare kunne anlægge en sag om et erstatningskrav, men når man nu ser kurators honorarkrav, ja så ville jeg kun kunne tabe selv om jeg vandt. Jeg kan dog undre mig at ingen i toppen gjorde indsigelser, men det ville klart rive voldsom op i hele den politiske top, og det ville jo ikke være så godt.
Slutresultat: Kurator, Tønder Kommune, Sydbank og sikkert flere i toppen scorer millioner og den lille taber det hele.
Arne Ohlsen, Haderslev.