Norlys modarbejder andelshavernes interesser.
-
Norlys har i kriseåret 2022 optjent det største milliardoverskud nogensinde,
og det alt imens du som el-forbruger og kunde ved Norlys har måttet mangedoble din betaling til Norlys for dit energiforbrug. Ja, det er naturligvis os som el-forbrugere der har betalt overskudsmilliarderne.På trods heraf har Norlys næsten på sine grædende knæ, i dag d.27.feb i Finans.dk skrevet følgende, citat :
”Norlys har tabt op til en kvart milliard på at sælge strøm til danskerne
Især sensommeren, hvor strømprisen pludselig faldt, har gjort ondt på Norlys”Dette er naturligvis korrekt, men at det skulle være den helt store katastrofe for Norlys, når vi af ledelsen samtidigt får oplyst, at selvom Norlys eventuelt gav andelshaverne én milliard i rabat, ja, så ville det jo kun blive småpenge for den enkelte.
Jeg kan oplyse ledelsen om, at de 1000,- kr. og så endda plus moms, denne rabat ville blive for den lille forbruger her i energikrisen, ofte vil betyde mere end den omtalte kvarte milliard for Norlys.
Og hvem i alverden har sagt det ikke skal være flere milliarder til rabat på strømmen??Andelshavernes lån til Norlys.
Det nærmeste vi kommer på hvor forkert ledelsen, især bestyrelsen, mener dens mål skal være for at tjene ejerne, altså andelshaverne, er nok Direktør Mads Brøggers argumenter i medierne, for at Norlys skal bevare 3-måneders a´conto opkrævninger, med bemærkningen om, citat :
• at hvis selskabet ikke lånte pengene hos forbrugerne, så skulle man låne dem i banken, og det kostede jo penge.Det allerværste var dog at man i bestyrelsesreferatet kunne læse følgende, citat :
Takkebrev fra skatteministeren.
Under direktionens orientering, som var punkt 13, kunne Niels Duedahl blandt andet fortælle, at Norlys har modtaget et takkebrev fra skatteministeren, hvor det fremgår, at vi er nr. 77 på listen over danske skattebetalere. Så også på den måde bidrager Norlys til samfundet omkring os.For mig at se er dette ”takkebrev” en skændsel for Norlys-ledelsen. Ganske kort, ja, så betyder det jo, at både bestyrelse og ledelse i deres grådighed, målrettet er fokuseret på at tryne forbrugerne med de højest mulige priser for fortsat at kunne få nye rekordoverskud - som man så kan betale endnu større skat af og få endnu flere takkebreve fra Skat - med kors og bånd og mange stjerner på. Ja, og ikke at forglemme igen at kunne rykke Norlys endnu højere op på ”listen over danske skattebetalere” som alle politikere gør det – altid for andre folks penge.
Nu må det være nok, så derfor har jeg i dag fremsendt følgende :
Forslag til dagsordenens pkt. 5, indkomne forslag på Repræsentantskabsmødet 2023
Forslag 1 :
• Et beløb svarende til mindst 50% af det årlige nettoresultat før skat, skal tilfalde el-forbrugerne som rabat direkte på strømprisen, på net-tariffen eller via anden skattefri udbetaling.Hvis ikke forslag 1 vedtages, stiller jeg følgende forslag 2 til repræsentantskabets afgørelse af, om el-forbrugerne under alle omstændigheder skal sikres en af repræsentantskabet vedtaget mindre del af netto-overskuddet i Norlys.
Forslag 2 :
• Et beløb svarende til mindst 33% af det årlige nettoresultat før skat, skal tilfalde el-forbrugerne som rabat direkte på strømprisen, på net-tariffen eller via anden skattefri udbetaling.Forslag 3 :
• Vedtægternes paragraf 14.3, der lyder:§14.3. Selskabets indtægter og overskud må udelukkende anvendes til Selskabets formål, og et overskud kan aldrig udbetales til andelshaverne
skal slettes.Forslag 4 :
• Repræsentantskabsmedlemmer kan modtage et mødehonorar, kaldet en diæt. Jeg foreslår at dette honorar kun kan modtages hvis mødedeltager er tilmeldt inden mødestart og først er frameldt efter at mødeleder officielt har afsluttet mødet, eller man får en af bestyrelsen godkendt undtagelse fra disse krav.
Forslag 5 :
• Kravet om at nye kandidater der ønsker at stille op til repræsentantskabsvalget skal have et antal stillere, fjernes.Motivering af forslag 1-3
Repræsentantskabet er valgt af andelshaverne for at sikre deres ret til og krav om at få billigst mulig sikker strømforsyning. Punktum.
Personligt mener jeg ikke at forslag 1 og 2 kræver vedtægtsændringer, hvis de bliver vedtaget. Dette vil jo direkte svare til de transaktioner bestyrelsen har gennemført med sine rabatter på net-tariffen, men skulle dirigenten mene noget andet, har han mulighed for at fremsætte forslag 3.Motivering af forslag 4
Desværre er der stadig repræsentantskabsmedlemmer der kun lige viser snuden inden mødet alene for at kunne modtage de 2.500,- kroner i mødehonorar, uden at deltage.
Efter min mening er dette et rent juridisk bedrageri, men dette beder jeg direkte vor dygtige dirigent om at svare på. Umoral ud over alle grænser er det i hvert fald.Motivering af forslag 5
Det er totalt tåbeligt (selvom valgudvalget mener det modsatte, kan være de er bange for at tabe deres pladser) at kassere over 80% af alle disse unge aktive andelshavere der stiller sig til rådighed for Norlys.Arne Ohlsen Kreds 2 Sønderjylland Øst, Haderslev.
Rabattens konsekvenser.
Hvorfor skal rabatten gives direkte på strømmen og ikke på net-tariffen?Gives rabatten som hidindtil i Norlys/N1 på net-tariffen, har det den fordel, at det som i aktieselskaber, kun er andelshaverne der deler overskuddet, men til gengæld har det den vanvittige konsekvens, at de andelshavere der f.eks. køber deres strøm billigere ved f.eks. Trefor, hvor de ud over at de får en ekstra måneds kredit heller ikke bliver krævet forudbetaling for et helt kvartal, ja, de kan så glæde sig over en Norlys-rabat på net-tariffen, eller som i hele december en ren nul-tarif – og det uden overhovedet at være kunde ved Norlys. Nej, det er ikke svindel, men smart af forbrugeren og dumt af Norlys.
Gives rabatten direkte på elprisen vil ikke kun andelshaverne, men også øvrige el-forbrugere der køber deres strøm af Norlys/N1, modtage denne rabat. Dette mener jeg til gengæld også er rimeligt da de jo netop også er med til at generere overskuddet i Norlys.
Under alle omstændigheder er der jo også betingelser fra skattevæsenet, netop for at rabatten er skattefri, bl.a. at alle skal have samme rabat.